Pjentehus B & B tilbyder overnatning i en smukt renoveret gammel villa af høj standard. Vi har smagfulde værelser med radio/tv, og have med bord og bænke til fri afbenyttelse.

Vi kan også tilbyde skøn 3-værelses ferielejlighed i naboejendommen. Vi ligger midt i centrum, kun få minutters gang fra banegården.

Mulighed for afgiftsfri parkering i gaden. Cykler kan placeres i aflåst areal.

Pjentehus ligger i hjertet af det gamle Odense, kun 200 meter fra H.C. Andersens hus. I 1879 opførte den kendte arkitekt Monberg Pjentehus som sin privatbolig, samtidig med at han forestod opførelsen af Kvægtorvet, som idag er hovedsæde for TV2.

Huset ligger i den historiske del af byen, hvor Pjente-dammen og Pjente-mølle lå allerede i middelalderen.

Hvad enten I ønsker at gå til fods i H.C. Andersens fodspor, besøge det kulturhistoriske museum, gå i koncerthuset eller på casino, ligger det "lige om hjørnet"....Antallet af museer i Odense er det største udenfor København, og mange kulturaktiviteter er samlet i det berømte Brandts Klædefabrik.

Vi står gerne til rådighed med forslag til spisesteder og udflugter, og glæder os til at byde jer velkommen til et dejligt ophold/ferie.

Med venlig hilsen
Ib Foldager



Pjentehus
Pjentedamsgade 14
5000 Odense C
Tel: +45 66 12 15 55


Email: pjentehus@vip.cybercity.dk
www.pjentehus.dk

 

Åben

1. januar - 31. december

 

Odense Bykort